(153) Hilda | |
---|---|
![]() | |
Opdaget | |
Opdagelsesår | 2. november 1875 |
Opdager | Johann Palisa (østrigsk astronom) |
Kredsløb om solen | |
Afstand til solen | aphel: 4,5228 AU perihel: 3,4222 AU |
Halve storakse | 3,9725 AU |
Excentricitet | 0,13853 |
Siderisk omløbstid | 7,92 år (2892,0 d) |
Omløbshastighed | 14,9 km/s |
Banehældning | 7,8278° |
Fysiske egenskaber | |
Dimensioner | 170,63 km |
Overfladeareal | N/A |
Rumfang | N/A |
Masse | 5,2×1018 kg |
Massefylde | N/A |
Tyngdeacceleration | N/A |
Undvigelseshastighed | ~ 6 m/s |
Rotationstid | 5,9587 t |
Aksehældning | N/A |
Albedo | 0,0618 |
Størrelsesklasse | 7,48 (absolut) |
Temperatur | N/A |
(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen. Den blev opdaget den 2. november 1875 af den østrigske astronom Johann Palisa. Asteroiden er opkaldt til minde om Theodor von Oppolzers ældste datter – Hilda, der døde året før. Oppolzer var ligeledes en østrigsk astronom og geodæt, og den første præsident for den Internationale Geodætiske Association.
Med en diameter på 171 km, er den en af de større asteroider. Hilda har en mørk kulstofrig overflade med en albedo på 0,062 og asteroiden er klassificeret som spektralklasse P(Tholen) og X(SMASSII). Den roterer om sin egen akse på 5 timer og 58 minutter.[1]