(3200) Phaethon

(3200) Phaethon, (1983 TB)
Phaethons bevægelse den 25. dec. 2010,
set gennem 4 sammensatte fotos fra Winer Observatoriet
Opdaget
Opdagelsesår11. okt. 1983
OpdagerSimon F. Green og John K. Davies
vha. data fra IRAS-satellitten
Kredsløb om solen
Afstand til solenMaks. 2,4024847 AE
Min. 0,13991263 AE
Halve storakse1,2711986 AE
Excentricitet0,88993646
Siderisk omløbstid523,50226 døgn
1,43 år
Omløbshastighed0,68767612 °/d
Banehældning22,253194°
Fysiske egenskaber
Dimensioner5,10 km
OverfladearealUkendt
RumfangUkendt
MasseUkendt
MassefyldeUkendt
TyngdeaccelerationUkendt
UndvigelseshastighedUkendt
Rotationstid3,604 t
AksehældningUkendt
Albedo0,1066 Geometrisk
Størrelsesklasse14,6 MAbs
TemperaturUkendt

(3200) Phaethon er en nærjords-asteroide af Apollo-typen, der også er kendt under den oprindelige midlertidige betegnelse 1983 TB. Asteroiden, der har en størrelse på ca. 5 km, bevæger sig i et kredsløb der bringer den tættere på Solen end noget andet navngivet himmellegeme. Der findes dog andre der kommer tættere på, men de har endnu ikke fået noget officielt navn. Asteroiden er opkaldt efter Phaethon i den græske mytologi, søn af solguden Helios. Den er formentlig ophav til stjerneskuds-sværmen kaldet Geminiiderne, der kan ses på nattehimlen i midten af december hvert år. Phaethon har været observeret over de sidste 30 år, hvorfor dens bane er ret velbestemt.

Phaethon vil passere Jorden den 16. dec. 2017 i en afstand af 0,068931872 AE (10.312.061 km), kun 27 gange længere væk end Månen. I december 2093 vil Phaethon passere Jorden i en afstand af kun 0,0198117298 AE (2.963.792 km) ca. 8 måne-afstande. I gennemsnit kommer den tæt på Jorden hvert femte år, omend antallet af år mellem hver passage varierer en hel del.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne