1. division i ishockey | |
---|---|
Sæson | 1964-65 |
Mester | KSF (6. DM-titel) |
Andenplads | Esbjerg IK |
Tredjeplads | Gladsaxe SF |
Nedrykkere | Ingen |
Kampe spillet | 20 |
Totalt antal mål | 136 (6,8 pr. kamp) |
1. division i ishockey | |
1. division i ishockey 1964-65 var turneringen om det ottende DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og det var femte sæson, at mesterskabet blev afviklet i ligaform. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle.
Mesterskabet blev vundet af KSF, som dermed vandt DM-titlen for sjette gang i alt og anden sæson i træk. Sølvmedaljerne gik til den nydannede Esbjerg Ishockey Klub, som havde overtaget Esbjerg Skøjte Klubs plads i divisionen, mens bronzemedaljerne blev vundet af Gladsaxe Skøjteløberforening, som dermed vandt DM-medaljer for første gang.