12 X 5 | ||
---|---|---|
Studiealbum af The Rolling Stones | ||
Indspillet | 10. juni – 29. september 1964 | |
Udgivet | 19. oktober 1964 | |
Genre | Rock | |
Længde | 32:24 | |
Spor | 12 | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | London | |
Producer | Andrew Loog Oldham | |
The Rolling Stones-kronologi | ||
|
12 X 5 er det andet amerikanske album fra The Rolling Stones, der blev udgivet i 1964. Det fulgte efter det meget succesfulde debutalbum The Rolling Stones fra England, og det lovende salg i Amerika stadfæstede England’s Newest Hit Makers (The Rolling Stones).
Ikke overraskende fulgte 12 X 5 derfor i sin forgængers fodspor ved hovedsagelig at bestå at R’n’B covers, men der var dog tre sange fra det stadig voksende sangskriverpar Mick Jagger / Keith Richards. Derud over var der også to sange under pseudonymet Nanker Phelge som bandet også skrev under.
Efter nogle indspilninger i Chicago i juni 1964 havde The Rolling Stones pladeselskab Decca Records udgivet fem sange på en EP. På grund af at EP ikke var så økonomisk givende i USA besluttede London Records – deres amerikanske pladeselskab på det tidspunkt – at lave en EP med 12 sange af fem forskellige musikere, derfra albummets navn. Decca brugte det samme cover (uden teksten) til The Rolling Stones andet engelske album The Rolling Stones No. 2, der blev udgivet i begyndelsen af 1965.
12 X 5 viste sig at sælge hurtigere end England’s Newest Hit Makers, og fik en tredje plads og solgte guld meget snart.