| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Det 2. slag ved St Albans blev udkæmpet den 17. februar 1461 under Rosekrigene i England. Det fandt sted i St Albans i Hertfordshire, hvor Den 1. slag blev udkæmpet i 1455. Hæren fra York-fraktionen under jarlen af Warwick forsøgte at spærre vejen til London nord for byen. Den rivaliserende Lancaster-hær benyttede sig af en bred flankemanøvre til at overrumple Warwick, afskære ham fra London og drive hans hær væk fra slagmarken. Sejrherrerne befriede også den svage kong Henrik 6., som havde været Warwicks fange, fra hans fangenskab. Imidlertid lykkedes det dem i sidste ende ikke at udnytte deres sejr.