21st Century Breakdown | ||
---|---|---|
Studiealbum af Green Day | ||
Udgivet | 15. maj 2009 | |
Genre | Punkrock, Alternative rock | |
Længde | 69:15 | |
Spor | 18 | |
Sprog | Engelsk | |
Udgiver | Reprise Records | |
Producer | Green Day og Butch Vig | |
Green Day-kronologi | ||
| ||
Singler fra 21st Century Breakdown | ||
|
||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
21st Century Breakdown er det ottende studiealbum af den amerikanske rock-trio Green Day. Albummet blev udgivet overalt 15. maj 2009, og røg direkte ind på DK Hitlisten #1 og nummer ét i over 20 andre lande verden over. Albummet er produceret af Butch Vig. Bandet påbegyndte arbejdet på pladen i januar 2006. 45 sange blev skrevet af sanger og guitarist Billie Joe Armstrong i oktober 2007, men bandets medlemmer påbegyndte ikke arbejdet med Vig indtil januar 2008. Sangskrivningen og indspilningsprocessen tog omtrent 3 år, før albummet blev helt færdig i april 2009.
Kritikere verden over tog generelt positivt imod albummet. Især Billie Joe's sangskrivning blev rost. Green Day begyndte sin verdensturné i sommeren 2009, med 21st Century Breakdown World Tour 2009 / 2010, hvor de startede i USA og videre gennem Europa og videre til Asien og Japan. Den 9. oktober 2009 gæstede bandet København, med en komplet udsolgt koncert i Forum. De kom igen næste sommer, til Skive Festival 2010 den 2. juni.