ANZAC-klassen (MEKO 200 ANZ) | |
---|---|
![]() HMNZS Te Kaha (F77) sammen med andre skibe fra New Zealand | |
Klasseoversigt | |
Type | Fregat |
Bruger(e) | ![]() ![]() |
Værft | AMECON |
Byggeperiode | 1993-2006 |
Planlagte enheder | 12 |
Byggede enheder | Australien: 8 New Zealand: 2 |
Annullerede enheder | 2 |
Operative enheder | 10 |
Tekniske data | |
Deplacement | 3.759 tons |
Længde | 118,00 meter overalt |
Bredde | 14,80 meter |
Dybgang | 3,35 meter |
Fremdrift | 1× General Electric LM2500-30 gasturbine (30.172 HK) 2× MTU 12V1163 TB83 dieselmotor (8.840 HK) 2× propeller |
Hjælpemaskineri | 4× MTU Dieselgeneratorer |
Fart | 27 knob |
Rækkevidde | 6.000 sømil |
Besætning | 163 mand |
Sensorpakke | Fælles: 1× Raytheon SPS-49(V)8 ANZ luftvarslingsradar 1× Ericsson Sea Giraffe luft- or overfladevarslingsradar 1× Atlas Elektronik 9600 ARPA navigationsradar 1× CelsiusTech Ceros 200 ildledelsesradar Thales Centaur ESM-system 1× Thomson Sintra Spherion B Mod 5 skrogmonteret sonar Australien: 1× Telefunken PST-1720 Telegon 10 ESM-system 1× Thales UMS 5424 Petrel minesøgningssonar |
Soft kill-udstyr | Loral Hycor SRBOC Mk 36 Mod 1 missilvildledningssystem 4× BAe Nulka missilvildledningssystem FEL SLQ-25C torpedovildledningssystem |
Artilleri | 1× 127 mm United Defense Mark 45 letvægtskanon 1× Phalanx CIWS |
Småvåben | 4× 1,27 mm Browning M2 maskingevær 2× Rafael Mini Typhoon 12,7 Gatlinggeværer |
Missiler | Australien: 8× RGM-84 Harpoon 32× RIM-162 ESSM New Zealand: 8× RIM-7 Sea Sparrow |
Torpedoer | 6× torpedorør til MU90 Impact antiubådstorpedoer |
Fly | 1× Sikorsky SH70 Seahawk (skal erstattes af MH-60R) |
Flyfaciliteter | Helikopterdæk Hangar |
Mindre både om bord | 2× RHIB |
Anzac-klassen (også benævnt MEKO 200 ANZ) er en skibsklasse på ti fregatter, otte australske og to newzealandske. I løbet af 1980'erne begyndte Royal Australian Navy (RAN) at planlægge erstatningen af River-klasse destroyerne med en mellemstor fregat og besluttede at benytte et gennemprøvet udenlandsk koncept, MEKO, tilpasset australske og newzealandske behov. På samme tid søgte Royal New Zealand Navy (RNZN) at erstatte deres aldrende Leander-klasse med en ny klasse der skulle være i stand til at operere langt fra newzealandske farvande. Dan New Zealand oprettede en kernevåbenfri zone omkring øriget resulterede det i et anstrengt forhold til USA samt et sammenbrud i ANZUS-pagten. Dette betød New Zealand søgte at øge samarbejdet på forsvarsområdet med Australien. Begge lande ønskede orlogsskibe med nogenlunde samme kapaciteter og i 1987 blev det besluttet at samarbejde om anskaffelsen af skibene. Projektet blev navngivet efter det Australsk-Newzealandske armékorps fra 1. verdenskrig, ANZAC.
Tolv forskellige skibsdesigns (inklusiv et luftskib) deltog i konkurrencen om det endelige design i 1986.[1] I 1989 faldt det endelige valg på det tyske selskab Blohm + Voss og deres MEKO 200 design, skibene skulle bygges på licens i Australien af AMECON i Williamstown, Victoria. Fregatternes modulære opbygning betød at dele af skibene kunne bygges i Whangarei, New Zealand og Newcastle, New South Wales. RAN bestilte otte skibe mens RNZN bestilte to samt en option på yderligere to. Anskaffelsen af fregatterne var dog et kontroversielt emne i New Zealand og optionen på de to skibe blev ikke taget op.
I 1992 fandt køllægningen på de første skibe sted, de var 3.600 tons og skulle være i stand til at have en topfart på 27 knob, de ville være i stand til at sejle 6.000 sømil ved 18 knob. Bevæbningen bestod oprindeligt af en enkelt 5 tommer kanon samt nærforsvarsmissiler og en missilbevæbnet helikopter. Derudover var skibene klargjort (men ikke udrustet) til et torpedosystem, sømålsmissiler og en CIWS. Det sidste skib i klassen hejste kommando i 2006 og på dette tidspunkt var RAN og RNZN allerede gået i gang med omfattende nationale opgraderingsprogrammer.
Efter skibene indgik i operativ tjeneste har ANZAC-klassen deltaget i adskillige operationer udenfor nationalt farvand, inklusiv INTERFET-operationen i Østtimor samt flere udsendelser til den persiske bugt. Alle skibe var i 1. kvartal 2012 i aktiv tjeneste og RAN forventer at begynde at erstatte deres skibe i 2024, mens RNZN's skibe skal forblive i tjeneste frem til 2030.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Greener30