A Nightmare On Elm Street

A Nightmare on Elm Street (dansk titel: Morderisk Mareridt eller Mareridt på Elm Street) er en serie horrorfilm, som havde stor succes i 1980'erne. Serien har navn fra den første film i serien, A Nightmare on Elm Street, som blev udgivet i 1984 skrevet og instrueret af Wes Craven. Hovedpersonen i alle filmene er den fiktive seriemorder Freddy Krueger, og spillet af Robert Englund i de fleste af filmene. Freddy Krueger blev sigtet for alle hans mord og kom i retten, men blev frifundet. Derefter opsøgte forældrene til de dræbte hans gemmested og brændte ham og hans hus ned til grunden. Derefter indgik Freddy en pagt med ”drømme-dæmonerne”, så han fik en speciel evne: At kunne angribe folk i deres drømme og mareridt, som han gør voldeligt og blodigt. Hvad der end sker med folk i deres drømme, sker med dem i virkeligheden. Før Freddy blev dræbt, havde han fremstillet et specielt håndvåben: 10 cm lange knive på en handske, som han bruger til at dræbe unge teenagere med.

Seriens stærke virkning kan have noget at gøre med dens alternative morder. Til forskel fra en 'simpel' morder, som findes, kan Freddy Krueger i teorien angribe og dræbe alle, fordi han eksisterer i drømme. Filmene udspiller sig hovedsageligt i en lille by, Springwood, og navnet menes at være en hentydning til bynavnet Springfield, som er et meget anvendt bynavn i USA. Det minder seeren om, at det kunne være en hvilken som helst lille by. Som Krueger siger i filmen Freddy's Dead: The Final Nightmare (1991) "Every town has an Elm Street." ("Alle byer har en Elm Street")


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne