Adam Malik | |
---|---|
3. vicepræsident i Indonesien | |
Embedsperiode marts 1978 – marts 1983 | |
Præsident | Suharto |
Foregående | Hamengkubuwana IX |
Efterfulgt af | Umar Wirahadikusumah |
26. præsident for FN's generalforsamling | |
Embedsperiode 1971 – 1972 | |
Foregående | Edvard Hambro |
Efterfulgt af | Stanisław Trepczyński |
Personlige detaljer | |
Født | 22. juli 1917 Pematang Siantar, Nordsumatra, Hollandsk Ostindien |
Død | 5. september 1984 (67 år) Bandung, Vestjava, Indonesien |
Dødsårsag | Leverkræft |
Gravsted | TMP Kalibata |
Politisk parti | Golongan Karya |
Profession | Politiker |
Religion | Islam |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Adam Malik (født 22. juli 1917 i Pematang Siantar, Nordsumatra, død 5. september 1984 i Bandung, Vestjava, Indonesien) var en indonesisk journalist og politiker.
Malik blev fængslet af hollænderne i 1930'erne for sin modstand mod kolonimagten. Han stod Sukarno nær og medvirkede til uafhængighedserklæringen i 1945. Han deltog på forskellige poster i flere regeringer efter selvstændigheden og var også ambassadør i Sovjetunionen og Polen.[1] Malik ledede forhandlingerne i 1962 om den vestlige del af Ny Guinea (Papua), som ledte til områdets indlemmelse i Indonesien. Efter Sukarnos fald var han fra 1966-77 udenrigsminister og fra 1971-72 formand for FN's generalforsamling. Fra 1978-83 var Malik Indonesiens vicepræsident.