Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.(december 2019) |
Afsharidriget افشاریان | |||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Imperium | |||||||||||||
1736–1796 | |||||||||||||
Afsharidriget omkring største udstrækning[1] | |||||||||||||
Hovedstad | Mashhad | ||||||||||||
Sprog | Persisk | ||||||||||||
Religion | Islam | ||||||||||||
Regeringsform | Monarki | ||||||||||||
Shāh | |||||||||||||
Historie | |||||||||||||
• Grundlæggelse | 1736 | ||||||||||||
• Opløsning | 1796 | ||||||||||||
|
Afsharerne (persisk: افشاریان) var medlemmer af et Iransk dynasti af tyrkisk oprindelse[2], som regerede over Persien i det 18. århundrede. Dynastiet var fundet i 1736 af millitærkommandøren Nader Shah, som udråbte sig selv til konge af Iran. Under Naders regeringstid nåede Iran sin største udstrækning siden sassaniderne. Efter hans død blev det meste af hans imperium delt op mellem zandierne og durranierne, og Afsharidriget blev begrænset til en lille lokal tilstand i Khorasan. Afshariddynastiet blev til sidst væltet af Mohammad Khan Qajar i 1796.