Agnes Moorehead | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 6. december 1900 Clinton, Massachusetts, USA |
Død | 30. april 1974 (73 år) Rochester, Minnesota, USA |
Dødsårsag | Livmoderkræft |
Gravsted | Dayton |
Nationalitet | USA |
Politisk parti | Republikanske parti |
Uddannelsessted | American Academy of Dramatic Arts, Central VPA High School, Soldan International Studies High School, University of Wisconsin-Madison |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, stemmeskuespiller, skuespiller, tv-vært |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste kvindelige birolle (8. februar 1943, 3. februar 1945, 10. februar 1949, 23. februar 1965) |
Udmærkelser | Primetime Emmy Award for Outstanding Supporting Actress in a Drama Series (1967) Stjerne på Hollywood Walk of Fame Golden Globe Award for Best Supporting Actress – Motion Picture (1945, 1965) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Agnes Moorehead (født 6. december 1900, død 30. april 1974) var en amerikansk skuespiller.
Hun var datter af en presbyteriansk præst, og som en tre-årig begyndte hun at spille teater. Elleve år gammel gjorde hun sin professionelle debut i balletten og koret ved St. Louis Opera.
Efter eksamen fra college underviste hun i tale og drama. Fra 1928 havde hun mindre roller på Broadway, men satsede derefter på radioen, hvor hun medvirkede i flere radioprogrammer.
I 1940 sluttede hun sig til Orson Welles' Mercury Theatre Company og filmdebuterede i 1941 i Welles' film Citizen Kane, hvor hun lavede en mindeværdig rolle som Kanes mor. I 1942 blev hun nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle i Familien Ambersons.
Hun blev nomineret til en Oscar fire gange. Hun havde en bred vidde, men var til sin fordel i roller som dominerende, neurotiske kvinder. På tv optrådte hun i tv-serien Bewitched (1964-1972).
Moorehead døde i 1974 i livmoderkræft. Mange andre, der arbejdede på optagelsen af Erobreren (1956), blev også ramt af kræft; Moorehead (og andre) mistænkte, at kræften var forårsaget af radioaktivt deponering fra atomvåbenprøvning udført i nærheden af filmens optagelsessted.[1]