En akkumuleringsbeholder (også set kaldet akkumulatortank, buffertank, varmtvandsbeholder og varmebuffer) er en vandbeholder med vand, som i industrien (energisektoren), boliger og boligblokke typisk anvendes til at lagre varme i kortere (timer) eller længere tid (dage og f.eks. mere end én uge[1]).
Grunden til at det er nyttigt at anvende vand som varmelagringsmedium er:
Det er ikke umuligt at andre medier kan anvendes i stedet for vand – som f.eks. CryoSolplus der er lavet af vand, paraffin, tensider og lidt glykol. [2]
Typiske akkumuleringsbeholdere er indlejret i oliefyr, gasfyr og i en lokal fjernvarme akkumuleringsbeholder med indbygget varmeveksler.
En akkumuleringsbeholder er mange gange en separat enhed, som får varmet vandet fra en (eller flere) varmekilder – som f.eks. oliefyr, gasfyr, elpatroner, fjernvarme, brændeovn med "gris", jordvarme, varmepumpe og solvarme.
Fælles for de hidtil nævnte anvendelser er at disse akkumuleringsbeholdere normalt kun indeholder vand med temperaturer med mindst 60 °C og maximum 70 °C. Vandet i disse varmtvandsbeholdere fås typisk fra det kolde drikkevand.
I store dele af Danmark er brugsvandet ret hårdt (f.eks. 20°dH) og dette brugsvand løber direkte ind i akkumuleringsbeholderne og bliver varmet op og så afsættes en stor del af kalken fra brugsvandet i akkumuleringsbeholderen – og i nogen grad i tilsluttede vandrør. Det betyder at akkumuleringsbeholderne typisk skal skiftes ca. hver 20-40 år.
Et andet problem er at brugsvandet er iltholdigt, hvilket stiller krav til akkumuleringsbeholderen, fittings og vandrør materialer, da de ellers tærer relativt hurtigt.
Akkumuleringsbeholdere har typisk mere eller mindre varmeisolering om sig f.eks. i form af langtidsholdbart glasuld, stenuld eller størknet skum. Skumgummi er f.eks. ikke langtidsholdbart.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sysdhw