Alan MacDiarmid | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 14. april 1927 ![]() Masterton, New Zealand ![]() |
Død | 7. februar 2007 (79 år) ![]() Drexel Hill, Pennsylvania, USA ![]() |
Dødsårsag | Død ved fald ![]() |
Gravsted | Arlington Cemetery ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Victoria University of Wellington, Sidney Sussex College, University of Cambridge, Weir House[1], Hutt Valley High School med flere ![]() |
Medlem af | Royal Society (2003), National Academy of Sciences (fra 2002) ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker, ingeniør ![]() |
Fagområde | Kemi ![]() |
Arbejdsgiver | University of Texas at Dallas, University of St Andrews, University of Pennsylvania, University of Wisconsin-Madison ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Oesper Award (2003), Chemical Pioneer Award (1984), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 2001), Francis J. Clamer Medal (1993), Venskabsprisen (2004) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Alan Graham MacDiarmid, ONZ FRS[2] (født 14. april 1927, død 7. februar 2007) var en New Zealand-født amerikansk kemiker. Han modtog nobelprisen i kemi i 2000 sammen med Alan J. Heeger og Hideki Shirakawa "for deres opdagelse og udvikling af ledende polymerer;" de udgav deres resultater om den strømførende polymer polyacetylen i 1977.[3][4][5][6][7][8]