En aldolkondensation er en organisk reaktion hvor en enol eller en enolat ion reagerer med en carbonyl og danner em β-hydroxyaldehyd eller β-hydroxyketon, efterfulgt af en dehydrering og giver en konjugeret enon.
Aldolkondensationer er vigtige i organisk syntese, da de er en god måde at lave carbon-carbon-bindinger. Eksempelvis benytter Robinson annulation reaktionen, som kan danne en Wieland-Miescher keton, der er et vigtigt stof i mange organiske synteser. Aldolkondensationer bruges ofte i universitetssammenhænge inden for organisk kemi som et vigtigt eksempel på en reaktionsmekanisme.[1][2][3] I dens normale form involverer den en nukleofil addition af en keton-enolat til en aldehyd for at danne en β-hydroxyketon, eller "aldol" (aldehyd + alcohol), en strukurel enhed der findes i mange naturligt forekommende molekyler og lægemidler.[4][5][6]
Navnet aldolkondensation bruges almindeligvis, særligt inden for biokemi, til at referere til den første del af reaktionen (additionen). Aldolreaktionen selv bliver katalyseres af aldolase. Formelt set er aldolreaktionen ikke en kondensationsreaktion, da den ikke involverer tabet af et lille molekyle.
Reaktionen mellem en aldehyd/keton og en carbonyl, der mangler et alpha-hydrogen (krydsaldolkondensation) kaldes en Claisen-Schmidt kondensation. Denne reaktion er opkaldt efter de to kemikere Rainer Ludwig Claisen og J. G. Schmidt, der uafhængigt af hinanden udgav videnskabelige artikler om emnet i 1880 og 1881.[7][8][9] Et eksempel på er syntesen af dibenzylidenacetone.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)