Aldolkondensation

En aldolkondensation er en organisk reaktion hvor en enol eller en enolat ion reagerer med en carbonyl og danner em β-hydroxyaldehyd eller β-hydroxyketon, efterfulgt af en dehydrering og giver en konjugeret enon.

Aldolkondensation.
Aldolkondensation.

Aldolkondensationer er vigtige i organisk syntese, da de er en god måde at lave carbon-carbon-bindinger. Eksempelvis benytter Robinson annulation reaktionen, som kan danne en Wieland-Miescher keton, der er et vigtigt stof i mange organiske synteser. Aldolkondensationer bruges ofte i universitetssammenhænge inden for organisk kemi som et vigtigt eksempel på en reaktionsmekanisme.[1][2][3] I dens normale form involverer den en nukleofil addition af en keton-enolat til en aldehyd for at danne en β-hydroxyketon, eller "aldol" (aldehyd + alcohol), en strukurel enhed der findes i mange naturligt forekommende molekyler og lægemidler.[4][5][6]

Aldolkondensation
Aldolkondensation

Navnet aldolkondensation bruges almindeligvis, særligt inden for biokemi, til at referere til den første del af reaktionen (additionen). Aldolreaktionen selv bliver katalyseres af aldolase. Formelt set er aldolreaktionen ikke en kondensationsreaktion, da den ikke involverer tabet af et lille molekyle.


Reaktionen mellem en aldehyd/keton og en carbonyl, der mangler et alpha-hydrogen (krydsaldolkondensation) kaldes en Claisen-Schmidt kondensation. Denne reaktion er opkaldt efter de to kemikere Rainer Ludwig Claisen og J. G. Schmidt, der uafhængigt af hinanden udgav videnskabelige artikler om emnet i 1880 og 1881.[7][8][9] Et eksempel på er syntesen af dibenzylidenacetone.

  1. ^ Wade, L. G. (2005). Organic Chemistry (6th udgave). Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall. s. 1056–1066. ISBN 0-13-236731-9.
  2. ^ Smith, M. B.; March, J. (2001). Advanced Organic Chemistry (5th udgave). New York: Wiley Interscience. s. 1218–1223. ISBN 0-471-58589-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ Mahrwald, R. (2004). Modern Aldol Reactions. Vol. 1, 2. Weinheim, Germany: Wiley-VCH. s. 1218-1223. ISBN 3-527-30714-1.
  4. ^ Heathcock, C. H. (1991). Additions to C-X π-Bonds, Part 2. Comprehensive Organic Synthesis. Selectivity, Strategy and Efficiency in Modern Organic Chemistry. Vol. 2. Oxford: Pergamon. s. 133-179. ISBN 0-08-040593-2.
  5. ^ Mukaiyama T. (1982). "The Directed Aldol Reaction". Organic Reactions. 28: 203-331. doi:10.1002/0471264180.or028.03.
  6. ^ Paterson, I. (1988). "New Asymmetric Aldol Methodology Using Boron Enolates". Chemistry and Industry. London: Paterson Group. 12: 390-394.
  7. ^ Claisen, L.; Claparède, A. (1881). "Condensationen von Ketonen mit Aldehyden". Berichte der Deutschen Chemischen Gesellschaft. 14 (1): 2460-2468. doi:10.1002/cber.188101402192.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Schmidt, J. G. (1881). "Ueber die Einwirkung von Aceton auf Furfurol und auf Bittermandelöl in Gegenwart von Alkalilauge". Berichte der Deutschen Chemischen Gesellschaft. 14 (1): 1459-1461. doi:10.1002/cber.188101401306.
  9. ^ March, J. (1985). Advanced Organic Chemistry: Reactions, Mechanisms and Structure (3rd udgave). Wiley Interscience. ISBN 0-471-85472-7.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne