Alessandro Manzoni Italinsk litteratur Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Alessandro Francesco Tommaso Antonio Manzoni 7. marts 1785 Milano, Italien |
Død | 22. maj 1873 (88 år) Milano, Italien |
Dødsårsag | Meningitis |
Gravsted | Cimitero Monumentale di Milano |
Nationalitet | Italiensk |
Bopæl | Milano |
Politisk parti | Historisk Højre |
Far | Pietro Manzoni |
Mor | Giulia Beccaria |
Ægtefæller | Enrichetta Blondel (1808-1833), Teresa Borri (1837-1861) |
Børn | Pietro Luigi Manzoni, Enrico Manzoni, Filippo Manzoni, Matilde Manzoni, Giulia Manzoni, Luigia Maria Vittoria |
Familie | Cesare Beccaria (bedstefar) |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Accademia delle Scienze di Torino (fra 1829), Accademia della Crusca |
Beskæftigelse | Dramatiker, forfatter, digter, romanforfatter, politiker |
Fagområde | Drama, skønlitteratur, poesi |
Kendte værker | Del romanzo storico, Aprile 1814, Dell'invenzione, Il proclama di Rimini, In morte di Carlo Imbonati med flere |
Bevægelse | Italiensk romantisme |
Påvirket af | Ugo Foscolo, Sigismondo Boldoni, Vittorio Alfieri, Cornelius Jansenius, Société des idéologues med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af storkorset af den italienske kronorden, Pour le Mérite for videnskab og kunst (1844), Pour le Mérite, ridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden, Kommandør af Sankt Josef-ordenen |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alessandro Francesco Tommaso Manzoni (født 7. marts 1785 i Milano, død 22. maj 1873 sammesteds) var en betydelig italiensk digter og forfatter, især kendt for romanen I Promessi Sposi.[1]