All England Open 2017 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Badminton England |
Turnering nr. | 107 |
Dato(er) | 7. - 12. marts 2016 |
Spillested | Barclaycard Arena |
Værtsby | Birmingham, Storbritannien |
Kategori | BWF World Superseries Premier |
Præmiesum | $ 600.000 |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Damesingle | ![]() |
Herredouble | ![]() ![]() |
Damedouble | ![]() ![]() |
Mixed double | ![]() ![]() |
All England Open Badminton Championships 2017 var en badmintonturnering, der blev spillet i Barclaycard Arena i Birmingham, Storbritannien i perioden 7. - 12. marts 2016. Det var den 107. udgave af All England-mesterskaberne.
Herresingletitlen blev for fjerde gang i turneringens historie vundet af Malaysias Lee Chong Wei, der i finalen klart besejrede kineseren Shi Yuqi med 21-12, 21-10. Til gengæld blev Tai Tzu-ying den første taiwanesiske vinder af en All England-titel nogensinde, der hun vandt damesingletitlen ved at vinde over Ratchanok Intanon fra Thailand i finalen med 21-16, 22-20.
I herredoublerækken sejrede indoneserne Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo efter finalesejr på 21-19, 21-14 over Li Junhui og Liu Yuchen fra Folkerepublikken Kina. I damedouble havde Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl chancen for at blive de første danske vindere af titlen siden 1967, men parret tabte i finalen til sydkoreanerne Chang Ye-Na og Lee So-Hee med 18-21, 13-21. Endelig blev det kinesisk sejr i mixed double, hvor Lu Kai og Huang Yaqiong sikrede sig titlen ved at finalebesejrede Chan Peng Soon og Goh Liu Ying fra Malaysia med 18-21, 21-19, 21-16.