Allens regel er en biologisk regel af Joel Asaph Allen i 1877,[1][2] som postulerer at kroppens former og proportioner for endoterme (varmblodede) dyrearter varierer efter klimaets temperatur ved enten at minimere overfladeareal for at mindske varmetabet i kolde klimaer eller maksimere eksponeret overfladeareal for, at maksimere varmetab i varme klimaer. Reglen forudser, at endoterme dyrearter fra varme klimaer normalt har ører, haler, ben, tryne, etc., som er lange og tynde for at afgive varme, mens tilsvarende arter fra kolde klimaer oftest har kortere og tykkere versioner af disse kropsdele for at undgå varmetab.