Als Alnes | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Motto | Byen hvor solen altid skinner! | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Mariagerfjord Kommune | ||||
Sogn | Als Sogn | ||||
Grundlagt | 1100-tallet | ||||
Postnr. | 9560 Hadsund | ||||
Demografi | |||||
Als by | 912[1] (2024) | ||||
Kommunen | 41.762[1] (2024) | ||||
- Areal | 792,92 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.mariagerfjord.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Als er en lille by i Himmerland med 912 indbyggere (2024)[1], beliggende i Als Sogn. Byen hører til Mariagerfjord Kommune og ligger i Region Nordjylland. Bynavnet siges at stamme fra Alnæs, som betegnede det sydøstre "hjørne" af Himmerland.
Als er beliggende ud til Kattegat på en bakkeø og omgivet af fladt land, oprindeligt som en ø i Litorinahavet. Højeste punkt er Ravnbjerg ind mod land (28 m.o.h.), hvor arkæologer har fundet rester af to 2000 år gamle huse, mens Als Kirke, der er en klassisk romansk kirke fra 1200-tallet, ligger majestætisk i ca. 20 meters højde med udsigt ud mod Kattegat, hvorfra den i århundreder er blevet brugt som sømærke. Øster Hurup Kirke er annekskirke til Als, ligesom de to nabobyer i dag har skolefællesskab om Havbakkeskolen.
Als Sogn med annekssognet Øster Hurup udgjorde frem til kommunalreformen 1970 en sognekommune, der da indgik i Hadsund Kommune, som i 2007 blev en del af Mariagerfjord Kommune.
Landsbyen er samlet omkring gadekæret Flouen, Springvandspladsen og Als Kro og Badehotel (1893), der fortsat i dag har kro-funktionen intakt.