Aluminum Corporation of China Limited (kendt som Chalco; moderselskabet Aluminum Corporation of China kendes som Chinalco) (HKEX: 2600, NYSE: ACH, SSE: 601600) er en multinational aluminiumsvirksomhed. Virksomheden har hovedsæde i Beijing i Kina. Den er blandt verdens allerstørste aluminiumsproducenter og har været verdens næststørste aluminiumsproducent. Det er desuden Kinas eneste aluminiumsproducent.[1] Chinalco er primært involveret i udvinding af aluminiumoxid, elektrolysebehandling af rå-aluminium og i forarbejdning og produktion af aluminium, såvel som handel, forskning og tekniske services.
I 2013 havde koncernen 103.493 medarbejdere og en omsætning på 71,1 mia. RMB. Det har sin primære børsnotering på Shanghai Stock Exchange, hvor selskabet er en del af SSE Composite Index. Selskabet har sekundære børsnoteringer på Hong Kong Stock Exchange og New York Stock Exchange.