Amerikansk whiskey er betegnelsen for de whiskeyprodukter der fremstilles i USA. Som i Irland staves whiskey med et "e" - i modsætning til skotsk whisky der er uden "e". Grundlæggende er whiskey øl der er blevet destilleret - typisk to gange. Officielt er der omkring 35 forskellige typer amerikansk whiskey. I USA er det Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau (forkortet TTB) der definerer de officielle standarder – og man kan se en liste over alle de forskellige typer på deres såkaldte Beverage Alcohol Manual (forkortet BAM).[1] Produktionen og mærkningen af whiskey i USA er reguleret af Title 27 i Code of Federal Regulations.[2]
De mest kendte amerikanske whiskeytyper er:[3]
Producenten Jack Daniel's (ejet af virksomheden Brown-Forman) laver adskillige produkter der teknisk set overholder reglerne for Bourbon, men har dog valgt at kalde disse produkter for "Tennessee Whiskey". Tennessee vedtog i 2013 at gøre denne type officiel [4] - men er dog ikke ratificeret af TTB endnu. Jack Daniel's filterer deres whiskey gennem kul inden den bliver lagret på træfade (den såkaldte "Lincoln County Process"[5]) og der er meget delte meninger om hvorvidt dette er tilladt i forhold til Bourbon reglerne. Diskussionen hvorvidt Jack Daniel's er en Bourbon har derfor raset i flere år blandt eksperterne.