Analog computer

En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks. en elektrisk spænding, et hydraulisk tryk eller en drejning af en aksel, der kan varieres kontinuert (inden for visse grænser), i modsætning til en digital computer, hvor værdierne repræsenteres som diskrete tal, grundlæggende som værdierne 0 og 1 (eller 0 til 9 for decimale computere) samlet til større tal. En analog computer kan være elektronisk såvel som mekanisk. Det er også muligt at have en analog computer med enkelte digitale komponenter, eller en analog computer forbundet med en digital computer.

Et simpelt eksempel på en analog regnemaskine er en regnestok, hvor talstørrelser repræsenteres som afstande på pinde, der kan forskydes indbyrdes. Derimod er en kugleramme, en abacus eller en mekanisk regnemaskine ikke analoge regnemaskiner, idet tal her repræsenteres ved tællelige, diskrete enheder (perler, kugler, sten, antal tænder), altså digitalt.

De enkle analoge computere blev hurtigt gjort forældede af udviklingen af digitale computere og elektroniske analoge computere i løbet af 1950'erne, selv om nogle maskiner stadig fandt anvendelse til specielle formål.

Analoge elektroniske computere viste sig særdeles velegnede til simulationer i forhold til digitale computere. De var hurtigere, idet de i høj grad arbejdede parallelt. Da de arbejder kontinuert, kan man også undgå nogle af de fejl, der introduceres i mange simulationer, når f.eks. tiden sker i diskrete trin. Til gengæld var aflæsningsnøjagtigheden mindre, 3-4 cifre. Og det var ikke altid, at en gentagen kørsel af den samme opgave, gav det samme resultat.