Anastas Mikojan

Anastas Mikojan
Formand for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium
Embedsperiode 15. juli 1964 – 9. december 1965
Foregående	Leonid Bresjnev
Efterfulgt af	Nikolaj Podgornij
Vicepremierminister
Embedsperiode 28. februar 1955 – 15. juli 1964
Premierminister	Nikolaj Bulganin Nikita Khrusjtjov
Foregående	Nikolaj Bulganin
Efterfulgt af	Mikhail Pervukhin
Minister for udenrigshandel
Embedsperiode 24. august 1953 – 22. januar 1955
Premierminister	Georgij Malenkov
Foregående	Dmitrij Pavlov
Efterfulgt af	Basil Lark
Embedsperiode 29. januar 1938 – 4. marts 1949
Premierminister	Vjatjeslav Molotov
Foregående	Mikhail Mensjikov
Efterfulgt af	Jevgenij Tjvjalev
Fuldt medlem af Politbureauet
Embedsperiode 1. februar 1935 – 8. april 1966
Kandidatmedlem af Politbureauet
Embedsperiode 23. juli 1926 – 1. februar 1935
Personlige detaljer
Født	25. november 1895 Sanahin, Russiske Kejserrige
Død	21. oktober 1978 (82 år) Moskva
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Statsborger­skab	Sovjetisk
Nationalitet	Armensk
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Ægtefælle(r)	Asjkhen Mikojan (født Tumanjan)
Børn	Sergo, Stepan, Vano, Vladimir1
Uddannelses­sted	Gevorgjanseminariet[1] Nersisean-skolen
Profession	Statsmand
Religion	Armensk apostolsk => Ateist
Underskrift
1 Vladimir blev dræbt i kampene under Slaget om Stalingrad.
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Anastas Ivanovitj Mikojan (armensk: Անաստաս Հովհաննեսի Միկոյան, Anastas Hovhannesi Mikojan; russisk: Анаста́с Ива́нович Микоя́н; (født 25. november 1895, død 21. oktober 1978)) var en gammel bolsjevik og sovjetisk statsmand under Vladimir Lenin, Josef Stalin, Nikita Khrusjtjov og Leonid Bresjnev. Han var den eneste sovjetiske politiker, som klarede at blive siddende i de højeste magtcirkler i Sovjetunionens kommunistiske parti, mens magtkampen bølgede mellem centralkomitéen og politbureauet – lige fra den senere periode af Lenins styre over perioderne med Stalin og Khrusjtjov til en fredelig, men dog tvungen, pensionering efter Bresjnev havde haft magten i nogle måneder, alt i alt en periode på over 40 år.

Mikojan var en af de tidlige støtter af bolsjevikkernes kamp. Han var en stærk Stalin-støtte i de første år efter Lenin. Under Stalins styre havde Mikojan flere højtrangerende regeringsposter, inklusiv posten som minister for udenrigshandel. I slutningen af Stalins regeringsperiode var Mikojans gunst hos Stalins ved at forsvinde, og i 1949 mistede Mikojan sin post som minister for udenrigshandel. Ved den 19. partikongres angreb Stalin kraftigt Mikojan, men efter Stalins død i 1953 blev Mikojan igen en ledende figur i politik. Han støttede Khrusjtjov og dennes afstaliniseringspolitik, og blev vicepremierminister under Khrusjtjov. Mikojans position under Khrusjtjov gjorde, at han var den næstmest magtfulde politiske figur i Sovjetunionen på dette tidspunkt.

Mikojan foretog et antal vigtige rejser til det kommunistiske Cuba og til USA, og opnåede derved en vigtig status i den internationale diplomatiske verden, især på grund af hans evner med at udøve soft power for at fremme sovjetiske interesser. I 1964 blev Khrusjtjov afsat som generalsekretær for SUKP og blev erstattet af Leonid Bresjnev, der efterhånden sammen med Aleksej Kosygin og Nikolaj Podgornyj udgjorde en ny trojkaledelse af Sovjetunionen. Mikojan var formand for Sovjetunionens øverste sovjets præsidium, dvs. Sovjetunionens statsoverhoved, fra 1964 til sin tvungne pensionering i 1965, hvor han blev erstattet af Podgornyj.

1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.