Andet slag ved Franklin | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Amerikanske borgerkrig | |||||||
Slaget ved Franklin, af Kurz og Allison (1891). |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA | Amerikas Konfødererede Stater | ||||||
Ledere | |||||||
John M. Schofield | John Bell Hood | ||||||
Styrke | |||||||
32.000 | 38.000 | ||||||
Tab | |||||||
2.326 (189 døde, 1.033 sårede, 1.104 savnede/fangne)[2] | 6.252 (1.750 døde, 3.800 sårede, 702 savnede/fangne)[2] |
Andet slag ved Franklin (i reglen blot kaldet Slaget ved Franklin) blev udkæmpet ved Franklin, Tennessee, den 30. november 1864 som led i Franklin-Nashville kampagnen i den amerikanske borgerkrig. Det var en af de værste katastrofer under krigen for den konfødererede hær. Selv om det var unionens Army of the Ohio, under ledelse af generalmajor John M. Schofield, der forlod slagmarken efter slaget, havde den konfødererede hær lidt ødelæggende tab – heriblandt 6 generaler, som var døde eller døende – ved de mislykkede frontalangreb mod Unionens linje – nogle gange kaldet "Pickett's Charge of the West." Et yderligere nederlag i det efterfølgende slaget ved Nashville i december betød enden for den konfødererede general John Bell Hoods Army of Tennessee som kampstyrke.