Ankh eller hankekors (☥, egyptisk ʿnḫ, latin: crux ansata "kors med et håndtag") er en ægyptisk hieroglyf og et symbol fra Det gamle Egypten, der læses som "liv". Den generelle betydning af symbolet repræsenterer begrebet "evigt liv". [1] Selve ordet "ankh" betyder "nøgle". Ankh-korset kaldes derfor "livets nøgle". [1]
Egyptiske guder fremstilles ofte bærende ankh i dens løkke; eller mens de holder en i hver hånd, med armene krydset over brystet. De gamle egyptere bar ofte ankh som en amulet; og spejle var ofte formet som ankh. [2] Efterhånden fik "ankh" derfor også betydningen "spejl". Musikinstrumentet sistrum, en slags rangle, der især forbindes med gudinden Hathor, har en lignende udformning. [3]
Symbolet indgik i farao Tutankhamons navn, og Den koptiske kirke har taget det til sig som et symbol på evigt liv. [4] De døde blev iblandt omtalt som ankhu, og sarkofager kunne omtales som neb-ankh (= besidder [af] liv). [5]