Anstalten Kumla

Anstalten Kumla omkring midten af 1970'erne

Anstalten Kumla er et lukket fængsel, beliggende ved byen Kumla i Sverige. Kumla er Sveriges største og et af landets sikreste fængsler. Fængslet, som åbnede i 1965, har 463 pladser, og benyttes især til langtidsdømte.

Fængslet har et stort antal afdelinger, heriblandt Riksmottagningen, hvor alle, som er idømt fire års fængsel eller mere, undersøges inden de placeres i det svenske fængselsvæsen.

Christer Pettersson, der har været anklaget for Palmemordet, har siddet i fængslet. I en periode i 1982 samtidig men den kriminelle Seppo T. Seppo T påstod senere i 1997 at han der lærte Christer Pettersson at kende og senere skal have solgt den såkaldte Mockfjärd-revolver til ham. Denne revolver var mistænkt som Palmes mordvåben.[1]

  1. ^ Paul Smith (2010). Den endelige opklaring. Forlaget Hovedland.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne