'Apskritys' (litauisk: apskritis (ental), apskritys (flertal)') var den øverste forvaltningsenhed i Litauen. Litauen var opdelt i 10 apskritys, der er alle var opkaldt efter hovedbyen. Apskritys var opdelt i i alt 60 kommuner (litauisk: savivaldybė (ental), savivaldybės (flertal) ): 9 bykommuner, 43 distriktskommuner og 8 kommuner. Hver savivaldybė er inddelt i bydele (litauisk: seniūnija (ental), seniūnijos (flertal) ). Opdeling blev vedtaget i 1994[1] og rettet til i 2000 med blandt andet oprettelse af 8 kommuner[2].
Apskritys administreredes af en guvernører (litauisk: apskrities viršininkas), der var udpeget af Litauens regering. Deres primære opgave var at sikre at kommunerne overholdt lovene og Litauens forfatning. Apskritys havde ikke stor indflydelse og det diskuteredes at 10 apskritys var for mange i Litauen. De mindste apskritys dækkede kun fire kommuner. Der var forslag om at erstatte apskritys med fire eller fem "landsdele", en ny administrativ enhed, som skulle baseres på de fem historiske landsdele i Litauen med hovedsæde i de fem største byer, med over 100.000 indbyggere. Ideen støttedes af den tidligere præsident Rolandas Paksas[3].
Apskritys blev endeligt afskaffet som administrativ enhed under statsforvaltningen pr. 1. juli 2010[4].