Araberopstanden

Araberopstanden
Del af 1. verdenskrig i Mellemøsten
Arabiske oprørssoldater i den arabiske ørken med araberopstandens flag.
Dato 10. juni 1916 – 25. oktober 1918 Sted Hejaz, Transjordan, Syrien og Sydarabien, under det Osmanniske Rige Resultat Arabisk sejr[1] Territoriale ændringer Hejaz's uafhængighed og opdeling af Det Osmanniske Rige: Storbritannien besatte Palæstina, Transjordan og Mesopotamien. Frankrig besatte Syrien og Libanon
Parter
Hijaz (og allierede stammer) Støttet af:  Storbritannien  Frankrig	Osmanniske Rige Støttet af:  Jabal Shammar  Tyske Kejserrige
Ledere
Hussein bin Ali Faisal bin Hussein Abdullah bin Hussein Ali bin Hussein Edmond Allenby T. E. Lawrence Édouard Brémond	Mehmed V Djemal Pasha Fakhri Pasha Muhiddin Pasha Saud bin Abdulaziz Recep Peker
Styrke
Juni 1916: 30.000 tropper[2] Oktober 1918: 50.000+ tropper[3]	Maj 1916: 6.500–7.000 tropper[4] September 1918: 25.000 tropper 340 kanoner[2]
Tab
Ukendt	47.000+ i alt 5.000 dræbte 10.000 sårede[5] 22.000+ fanget[6] ~10.000 sygdomsdødsfald

Araberopstanden (arabisk: الثورة العربية; Ath-Thawra al-`Arabīya; moderne tyrkisk: Arap İsyanları) var et oprør på Arabien og i Levanten mod det Osmanniske Rige mellem 1916 og 1918. Det var en del af Mellemøstenfelttoget under 1. verdenskrig. Opstanden blev indledt af Husayn ibn Ali, sharif af Mekka og leder for den arabiske Banū Hashim-stamme, for at opnå arabisk uafhængighed fra osmannerne og at oprette en arabisk stat, som strakte sig fra Aleppo i Syrien til Aden i Yemen.

Oprøret endte med et osmannisk nederlag og Ententemagternes sejr i verdenskrigen, og de tyrkiske områder i Mellemøsten blev hovedsagelig gjort til britiske og franske mandatområder under Folkeforbundet. Araberne, som deltog i oprøret, følte sig forrådt, da de allieredes planer om at dele de "frigjorte" tyrkiske områder mellem sig blev kendt.

1. ^ "T.E. Lawrence om gerillakrigsførelse | Britannica". www.britannica.com (engelsk). Hentet 1. april 2022.
2. ^ ^{a b} Murphy, s. 26.
3. ^ Mehmet Bahadir Dördüncü, Mecca-Medina: the Yıldız albums of Sultan Abdülhamid II, Tughra Books, 2006, ISBN 1-59784-054-8, s. 29. Antallet henviser kun til dem, der belejrede Medina på tidspunktet for dens overgivelse, og tager ikke hensyn til arabiske oprørere andre steder.
4. ^ Military Intelligence and the Arab Revolt: The first modern intelligence war, Polly a. Mohs, ISBN 1-134-19254-1, Routledge, s. 41.
5. ^ Erickson 2001, s. 238, Bilag F.
6. ^ War Office (1922). Statistics of the military effort of the British Empire during the Great War, 1914–1920. London H.M. Stationery Office. s. 633.: 8000 osmanniske tropper overgav sig i forbindelse med belejringen af Medina og blev efterfølgende evakueret til Egypten.