Asmund Havsteen-Mikkelsen

Open to the outdoors. Maleri af Asmund Havsteen-Mikkelsen.
Temptation_to_Exist. Maleri af Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Asmund Havsteen-Mikkelsen (1977-) er en dansk kunstner, der som kunstmaler er kendt for sine arkitektoniske motiver med et tilsyneladende fravær af mennesket.

Havsteen-Mikkelsen har deltaget i gruppeudstillinger i ind- og udland, ligesom han har haft soloudstillinger i ind- og udland. Blandt retrospektive udstillinger kan nævnes ”The Future Begins at Home” på Rønnebæksholm (2011), ”The House of Being” i Viborg Kunsthal (2018) og ”Privacy (wilding)” på Kastrupgårdsamlingen (2021). I 2011 modtog han Henry Heerups Æreslegat, ligesom han har modtaget arbejdslegater af Statens Kunstfond. Han er repræsenteret i flere større samlinger, bl.a. Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Swedish Art Counsil og Novo Nordisk Fonden, samt adskillige private samlinger i Tyskland, England, Sverige og USA. Derudover har han stået for flere store udsmykningsopgaver, herunder Nyborg Gymnasium, Vestre Landsret, Jazzhus Montmartre, Retten i Roskilde og Valsemøllen Esbjerg. Desuden har han skabt en serie på 12 malerier til bogprojektet Dialogues (2013) for det berlinske arkitektfirma Grüntuch Ernst Architekten. I 2019 udkom den første internationale monografi om Asmund Havsteen-Mikkelsen, med titlen ”Mentalscapes”, på det tyske kunstforlag Kerber Verlag.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne