Asta Grundtvig | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. marts 1826 Wedelslund, Danmark |
Død | 5. oktober 1890 (64 år) Frederiksberg, Danmark |
Far | Erhard, Greve Krag-Juel-Vind-Frijs |
Søskende | Julius Frijs |
Ægtefæller | Holger Christian Reedtz (1848-1857), N.F.S. Grundtvig (1858-1872) |
Barn | Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Asta Tugendreich Adelheid, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, gift Reedtz og Grundtvig (12. marts 1826 på Wedelslund - 5. oktober 1890 på Frederiksberg) var en dansk adelsdame, som er mest kendt for at have været N.F.S. Grundtvigs tredje og sidste kone. Hun var søster til Julius Frijs.
Hun blev gift i 1848 med kammerherre og senere udenrigsminister Holger Christian Reedtz, der døde i 1857. I 1858 blev hun i sit hjem i København viet til præsten ved Vartov Kirke Nicolai Frederik Severin Grundtvig. I den grundtvigske historie har hun indskrevet sig som den unge hustru, der med sin naturlige åbenhed og glæde ved livet, sin imødekommenhed og gæstfrihed skabte Grundtvigs første præstegård, ikke alene for menigheden i Vartov, men for de grundtvigske kredse i Norden.