Attentatet mod Charlie Hebdo 2015 | |
---|---|
Sted | 10 rue Nicolas-Appert ![]() |
Beliggende i | 11. arrondissement i Paris ![]() |
Land | Frankrig ![]() |
Koordinater | 48°51′33″N 2°22′13″Ø / 48.8592°N 2.3703°Ø |
Dato | 7. januar 2015 ![]() |
Overblik | |
Mål | Charlie Hebdo ![]() |
Angrebstype | attentat, massemord |
Våben | luftgevær, Zastava M70, Mortér, Tokarev, Škorpion vz. 61 ![]() |
Døde | 12 ![]() |
Sårede | 11 ![]() |
Motiv | Islamofascisme[1], Kriger ![]() |
Efterspil | internationale reaktioner på Charlie Hebdo-attentatet, demonstrationerne den 10. og 11. januar 2015 ![]() |
Information med symbolet ![]() | |
Den 7. januar 2015 blev avisen Charlie Hebdos redaktion i Paris, Frankrig angrebet af to maskerede mænd, som var bevæbnede med automatvåben. De tiltvang sig adgang til lokalerne, hvorefter de skød omkring sig, mens de råbte "Allahu Akbar" (Allah er størst). Det lykkedes dem at flygte fra gerningsstedet, efter at de havde dræbt 12 og såret 11 personer. Politiet oplyste senere samme dag, at de mistænkte var de to brødre Said og Cherif Kouachi, som var født og opvokset i Frankrig, og hvis forældre var indvandret til Frankrig fra Algeriet. Politiet jagede brødrene i over to døgn, hvorefter de om formiddagen den 9. januar forskansede sig i et trykkeri i byen Dammartin-en-Goële sammen med et gidsel. Samme dag opstod der en anden gidseltagning et andet sted i Paris i et jødisk supermarked i bydelen Porte de Vicennes. I en aktion, der involverede 88.000 politi - og militærfolk omringede myndighederne begge bygninger i flere timer. Ca. kl. 17 koordinerede styrkerne indsatsen og stormede bygningerne, først den hvor de to Kouachi-brødre var, her slap gidslet levende ud, mens begge brødre blev dræbt, og kort tid derefter stormede politiet supermarkedet og reddede flere af gidslerne ud. Fire gidsler døde og gidseltageren, Amedy Coulibaly, blev dræbt under operationen. Senere om aftenen påtog terrorgruppen al-Qaeda sig ansvaret for Charlie Hebdo-massakren.[2]
I alt blev tyve personer dræbt, medregnet de tre terrorister, på fire lokaliteter i tidsrummet mellem 7. og 9. januar 2015.[3] Mindst fjorten andre blev sårede, heraf nogle alvorligt. Angrebet var på det pågældende tidspunkt det dødeligste terroristangreb i Frankrig siden Vitry-Le-François togbombningen i 1961, som blev begået af Organisation de l’armée secrète (OAS). Angrebet blev dog allerede overgået d. 13. november samme år, hvor Europa og Frankrig blev udsat for det næstmest dødelige enkeltangreb efter 2. verdenskrig.[4]