Australian Open-mesterskabet i herredouble 2018

Australian Open 2018
Herredouble
Arrangement
ArrangørTennis Australia
Turnering nr.106
Dato(er)17. - 27. januar 2018
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagHardcourt (Plexicushion)
KategoriGrand slam
PræmiesumA$ 3.216.000
Vindere
HerredoubleØstrig Oliver Marach
Kroatien Mate Pavić  (1. titel)

Australian Open-mesterskabet i herredouble 2018 varr den 106. turnering om Australian Open-mesterskabet i herredouble. Turneringen er en del af Australian Open 2018 og bliver spillet i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien i perioden 17. - 27. januar 2018.

Mesterskabet blev vundet af Oliver Marach og Mate Pavić, som i finalen besejrede colombianerne Juan Sebastián Cabal og Robert Farah med 6-4, 6-4. For både Marach og Pavić var triumfen deres første grand slam-titel i herredouble, men sidstnævnte havde dog tidligere prøvet at vinde en grand slam-finale, da han sejrede i US Open-mesterskabet i mixed double 2016 sammen med Laura Siegemund. Marach og Pavić spillede sammen for første gang ved Miami Open 2017 og havde derfor dannet par i mindre end et år, men det var allerede deres anden grand slam-finale som makkere, idet de året før havde tabt Wimbledon-finalen med 11-13 i afgørende sæt til Łukasz Kubot og Marcelo Melo. Parret havde endvidere startet året som lyn og torden, idet de inden Australian Open havde indledt sæsonen med at vinde både Qatar Open i Doha og ASB Classic i Auckland, inden de blev det første par nogensinde til at starte tennissæsonen med at vinde Australian Open-mesterskabet i herredouble efter også at have sejret på ATP World Tour i de to foregående uger. Marach og Pavić var endvidere begge den første spillere fra hver af deres respektive hjemlande, der vandt Australian Open-mesterskabet i herredouble, for mesterskabet var aldrig tidligere blevet vundet af en spiller fra Østrig eller Kroatien.[1][2]

Dagen efter herredoublefinalen vandt Mate Pavić også mixed double-titlen, da han sammen med Gabriela Dabrowski vandt finalen med 2-6, 6-4, [11-9] over Tímea Babos og Rohan Bopanna.[3] Den dobbelte triumf i herredouble og mixed double blev senest præsteret af Bruno Soares i 2016.

  1. ^ Australian Open - Marach and Pavic take men's doubles crown (27. januar 2018) (engelsk)
  2. ^ ATP World Tour - Marach/Pavic Claim Maiden Grand Slam Trophy (27. januar 2018) (engelsk)
  3. ^ ATP World Tour - Dabrowski/Pavic Capture Australian Open Mixed Doubles Crown (28. januar 2017) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne