Australian Open-mesterskabet i herredouble 2020

Australian Open 2020
Herredouble
Arrangement
ArrangørTennis Australia
Turnering nr.108
Dato(er)22. januar - 2. februar 2020
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagHardcourt (GreenSet)
KategoriGrand slam
PræmiesumA$ 3.884.000 (ekskl. per diem)
Vindere
HerredoubleUSA Rajeev Ram
Storbritannien Joe Salisbury  (1. titel)

Australian Open-mesterskabet i herredouble 2020 var den 108. turnering om Australian Open-mesterskabet i herredouble. Turneringen var en del af Australian Open 2020 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien i perioden 22. januar - 2. februar 2020 med deltagelse af 64 par.

Mesterskabet blev vundet af Rajeev Ram og Joe Salisbury, som i finalen besejrede det australske wildcard-par Max Purcell and Luke Saville med 6-4, 6-2 på 70 minutter. Både Ram og Salisbury, der var seedet som nr. 11 og spillede deres femte grand slam-turnering som makkere, vandt dermed deres første grand slam-titel i herredouble, og Rajeev Ram satte en ny åben æra-rekord for det højeste antal spillede grand slam-turneringer i herredouble inden første sejr. Han vandt sin første titel i sin 58. grand slam-herredoubleturnering, og indtil da havde Martin Damm haft rekorden, idet han vandt sin første titel i den 55. spillede turnering. Rajeev Ram vandt sin anden grand slam-titel i karrieren, idet han tidligere havde vundet Australian Open-mesterskabet i mixed double 2019, og han blev den første amerikanske vinder af herredoublemesterskabet i Melbourne, der ikke hed Bryan, siden Rick Leach sikrede sig titlen i 2000. Joe Salisbury vandt sin første grand slam-titel i karrieren, og han blev den blot anden britiske vinder af titlen i den åbne æra.[1][2]

Alletiders mest succesrige herredoublepar, Bob og Mike Bryan, deltog i mesterskabet for 21. og sidste gang, inden de senere på sæsonen stoppede deres karrierer i forbindelse med US Open 2020.[3] De amerikanske brødre tabte i tredje runde til Ivan Dodig og Filip Polášek.

  1. ^ Australian Open - Ram, Salisbury dash home hopes in men's doubles final (2. februar 2020) (engelsk)
  2. ^ ATP Tour - Salisbury/Ram Win First Grand Slam Doubles Title At Australian Open (2. februar 2020) (engelsk)
  3. ^ Tennis World - Bryan Brothers announce their last Australian Open (14. januar 2020) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne