Australian Open-mesterskabet i herresingle 2019

Australian Open 2019
Herresingle
Novak Djokovic
Arrangement
ArrangørTennis Australia
Turnering nr.107
Dato(er)14. - 27. januar 2019
Kvalifikation: 8. - 11. januar 2019
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagHardcourt (Plexicushion)
KategoriGrand slam
PræmiesumA$ 24.950.000 (ekskl. per diem)[1]
Vindere
HerresingleSerbien Novak Djokovic  (7. titel)

Australian Open-mesterskabet i herresingle 2019 var den 107. turnering om Australian Open-mesterskabet i herresingle. Turneringen var en del af Australian Open 2019 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien. Hovedturneringen blev afviklet i perioden 14. - 27. januar 2019, mens kvalifikationen spilledes ugen før hovedturneringen i dagene 8. - 11. januar 2019.

Mesterskabet blev vundet af Novak Djokovic, som dermed vandt Australian Open-mesterskabet i herresingle for syvende gang, hvilket ingen før ham havde præsteret. Inden da havde han delt rekorden for flest vundne herresingletitler ved mesterskabet med Roy Emerson og Roger Federer, som begge vandt seks titler. Sejren var samtidig hans 15. grand slam-titel i herresingle gennem tiden, hvilket bragte ham alene på tredjepladsen over herresinglespillere med flest grand slam-titler – en plads han indtil da havde delt med Pete Sampras med 14 titler. Djokovic havde dermed vundet tre grand slam-mesterskaber i træk, idet hans sejr fulgte i køvandet på hans triumfer ved Wimbledon 2018 og US Open 2018, og han blev dermed den første spiller, der vandt (mindst) tre grand slam-titler i træk tre gange i løbet af sin karriere.[2][3][4]

Finalen var en gentagelse af Australian Open-finalen i 2012, der satte rekord som den længste grand slam-finale nogensinde med en varighed på 5 timer og 53 minutter,[5] men Novak Djokovic og Rafael Nadal var denne gang kun på banen i godt en tredjedel af rekordfinalens længde, idet Djokovic på blot 2 timer og fire minutter udklasserede Nadal med 6-3, 6-2, 6-3. Både i semifinalen og finalen var serberens antal af uprovokerede fejl under 10 (i finalen endte totalen på 9), og han beskrev efterfølgende selv finalen som "i sandhed en perfekt kamp".[2][3]

Rafael Nadal var i Australian Open-finalen for femte gang, og havde kvalificeret sig til finalen uden at tabe et eneste sæt i de første seks runder, men havde efter nederlaget til Novak Djokovic tabt de seneste fire finaler i træk. Det var endvidere første gang, at Rafael Nadal måtte forlade banen efter en grand slam-finale uden at have vundet et sæt.[2][6]

Den forsvarende mester, Roger Federer, tabte i fjerde runde til Stefanos Tsitsipas, der vandt en tæt kamp med 6-7(11), 7-6(3), 7-5, 7-6(5).[7]

Siden sidste mesterskab var kampenes format blevet ændret, idet Tennis Australia havde indført en ny afgørelse på afgørende sæt i form af en tiebreak til 10 point ved stillingen 6-6, som afløste det hidtidige format, hvor det sidste sæt skulle vindes med to overskydende partier.[8] Det nye format kom i brug allerede på andendagen, hvor Jérémy Chardy blev den første vinder af en kamp afgjort med en 10-points-tiebreak i femte sæt ved Australian Open-mesterskabet i herresingle, da han besejrede Ugo Humbert med 3-6, 7-6(6), 6-4, 6-7(4), 7-6(10-6).

  1. ^ Australian Open - Record $62.5 million in prize money for Australian Open 2019 (31. december 2018)
  2. ^ a b c Australian Open - Class of one: Djokovic wins record seventh AO crown (27. januar 2019) (engelsk)
  3. ^ a b Australian Open - ‘A perfect match’: Novak’s Melbourne masterclass (27. januar 2019) (engelsk)
  4. ^ ATP Tour - Djokovic Masterclass Seals Record Seventh Australian Open Crown (27. januar 2019) (engelsk)
  5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet atp20190125_djokovic
  6. ^ Australian Open - Nadal’s familiar sinking feeling (27. januar 2019) (engelsk)
  7. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet atp20190120_tsitsipas
  8. ^ WTA - Australian Open introduces 10-point final-set tiebreaks (21. december 2018) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne