Australian Open-mesterskabet i herresingle 2021

Australian Open i herresingle 2021
Arrangement
ArrangørTennis Australia
Turnering nr.109
Dato(er)8. - 21. februar 2021
Kvalifikation: 10. - 13. januar 2021
SpillestedMelbourne Park
Kvalifikation: Khalifa International Tennis and Squash Complex
VærtsbyMelbourne, Australien
Kvalifikation: Doha, Qatar
UnderlagHardcourt (GreenSet)
KategoriGrand slam
PræmiesumA$ 28.810.000 (ekskl. per diem)
Vindere
HerresingleSerbien Novak Djokovic  (9. titel)

Australian Open-mesterskabet i herresingle 2021 var den 109. turnering om Australian Open-mesterskabet i herresingle. Turneringen var en del af Australian Open 2021, og hovedturneringen blev afviklet i perioden 8. - 21. februar 2021 i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien, mens kvalifikationen spilledes i dagene 10. - 13. januar 2021 i Khalifa International Tennis and Squash Complex i Doha, Qatar.

Mesterskabet blev vundet af Novak Djokovic, som i finalen besejrede Daniil Medvedev med 7-5, 6-2, 6-2, og som dermed vandt mesterskabet for tredje år i træk og niende gang i alt.

Mesterskabet blev afviklet under COVID-19-pandemien, hvilket havde medført flere ændringer i forhold til den normale afvikling af turneringen. For at begrænse antallet af indrejsende spillere i Australien, spilledes kun hovedturneringen i Melbourne, mens kvalifikationsturneringen var flyttet til Doha, Qatar. Desuden afvikledes kvalifikationen flere uger inden starten på hovedturneringen, således at at kvalifikanterne havde tid til at rejse til Australien og afvikle deres 14 dages indrejsekarantæne inden starten på hovedturneringen.[1][2]

  1. ^ Australien Open - Australian Open set for historic 8 February start (17. december 2020) (engelsk)
  2. ^ Australian Open - Doha to host Australian Open 2021 men’s qualifying (29. december 2020) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne