Australian Open 2016 Mixed double | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Tennis Australia |
Turnering nr. | 73 |
Dato(er) | 22. - 31. januar 2016 |
Spillested | Melbourne Park |
Værtsby | Melbourne, Australien |
Underlag | Hardcourt (Plexicushion) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | A$ 530.000 (ekskl. per diem) |
Vindere | |
Mixed double | Jelena Vesnina Bruno Soares (1. titel) |
Australian Open-mesterskabet i mixed double 2016 var den 73. turnering om Australian Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af Australian Open 2016 og blev spillet på hardcourt-baner af typen Plexicushion i Melbourne Park i Melbourne, Victoria, Australien i perioden 22. - 31. januar 2016.
Mesterskabet blev vundet af Jelena Vesnina og Bruno Soares, som i finalen besejrede Coco Vandeweghe og Horia Tecău med 6−4, 4−6, [10−5]. Soares vandt sin anden grand slam-titel på blot 24 timer, eftersom han dagen før sammen med Jamie Murray også havde vundet herredoubletitlen, og han blev dermed den første spiller, der vandt begge titler ved Australian Open, siden Mark Woodforde udførte samme bedrift i 1992. Sejren bragte antallet af brasilianerens grand slam-titler i mixed double op på tre, hvorimod Vesnina vandt sin første grand slam-titel i mixed double.[1]
Martina Hingis og Leander Paes var forsvarende mestre, men parret tabte i kvartfinalen til Sania Mirza og Ivan Dodig.