Australian Open-mesterskabet i mixed double 2022

Australian Open 2022
Mixed double
Arrangement
ArrangørTennis Australia
Turnering nr.79
Dato(er)20. - 28. januar 2022
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Victoria, Australien
UnderlagHardcourt (GreenSet)
KategoriGrand slam
PræmiesumA$ 635.750 (ekskl. per diem)
Vindere
Mixed doubleFrankrig Kristina Mladenovic
Kroatien Ivan Dodig  (1. titel)

Australian Open-mesterskabet i mixed double 2022 var den 79. turnering om Australian Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af Australian Open 2022 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Australien i perioden 20. - 28. januar 2022 med deltagelse af 32 par.

Mesterskabet blev vundet Kristina Mladenovic og Ivan Dodig, der var seedet som nr. 5, og som i finalen vandt med 6-3, 6-4 over Jaimee Fourlis og Jason Kubler, der havde modtaget et wildcard til turneringen af Tennis Australia. Mladenovic og Dodig spillede deres første turnering som makkere.

Det var anden gang, at Kristina Mladenovic vandt Australian Open-mesterskabet i mixed double, eftersom hun tidligere havde vundet titlen i 2014 sammen med Daniel Nestor. Det var hendes tredje grand slam-titel i mixed double og hendes ottende grand slam-titel i alt i karrieren, da hun inden da også havde vundet fem titler i damedouble. Ivan Dodig vandt sin fjerde grand slam-titel i mixed double i karrieren, men det var første gang, at han triumferede i Melbourne. Det var samtidig hans sjette grand slam-titel i alt, da han havde to herredouble-titler fra tidligere, herunder Australian Open-titlen fra 2021 med Filip Polášek som makker.

Jaimee Fourlis og Jason Kubler var begge i deres første grand slam-finale, og undervejs i turneringen havde de i alt afværget syv matchbolde i tre forskellige kampe.[1]

Barbora Krejčíková, der havde vundet de sidste tre mixed double-titler ved Australian Open, valgte at fokusere på sin deltagelse damesingle- og damedouble-rækken og forsvarede derfor ikke sin titel fra året før, som hun havde vundet sammen med Rajeev Ram. Ram stillede i stedet op sammen med Sania Mirza, og det amerikansk-indiske par tabte i kvartfinalen til de senere finalister, Fourlis og Kubler.

Desirae Krawczyk havde vundet de tre foregående grand slam-titler i mixed double, men hun formåede ikke at vinde fire titler i træk, da hun sammen med Joe Salisbury tabte i første runde til Giuliana Olmos og Marcelo Arévalo.

  1. ^ Australian Open - Mladevonic and Dodig deny dogged Aussies in mixed doubles finale (28. januar 2022) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne