Ba'ath, Det Socialistiske Parti for arabisk Genfødelse, er et arabisk socialistisk parti. Kan også staves Ba'th, Ba'ath eller Baath.
Det blev stiftet i Damaskus i 1943 af Salah ad-Din al-Bitar og Michel Aflak som et arabisk sekulært nationalistisk politisk parti, der arbejdede for etableringen af en arabisk enhed. Det fungerede som et pan-arabisk parti med afdelinger i 6-7 arabiske lande. Det var dog kun i Syrien og Irak partiet udviklede sig til et magtfuldt parti.