Bad Brains er et punkband fra USA dannet i Washington, D.C. i 1977. Sammen med bysbørnene fra Minor Threat er Bad Brains anerkendt som pionerer inden for hardcore punk,[1][2][3], selvom bandets medlemmer tager afstand fra denne betegnelse. Bad Brains er kendt for at inkorporere elementer af reggae og senere i karrieren funk, heavy metal, hip-hop og soul i deres musik. Bandet var et af de første sorte punkbands og kendte for deres tilhørsforhold til Rastafari bevægelsen.