Hvis en del af en CPUs adresserbare hukommelsesblokke ikke kan nås ved umiddelbar adressering, men kan nås via intern registerskrivning – eller ekstern registerskrivning som typisk styrer RAM/ROM'enes chip-select (CS) styresignaler, kaldes det for bank switching eller paging. Denne metode blev udbredt, fordi ældre CPUers adresserum var for småt i forhold til den ønskede mængde anvendt hukommelse.[1]
Ulempen ved bank switching er at læsning og skrivning på tværs af banks er langsommere, da man for hver bank switching skal anvende clock-cykler på at skrive til bank switching-registeret. En anden ulempe er at programmerne skal specielt skrives til bank switching-anvendelse.