Banksy | |
---|---|
Pseudonym | Banksy |
Født | 28. juli 1974 (50 år) Yate, Storbritannien |
Nationalitet | Engelsk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler, politisk aktivist, billedhugger, graffitimaler, kunstaktivist, filminstruktør, aktivistisk investor, gadeartist, gavlmaler, forfatter |
Fagområde | Graffiti, Street art, social kritik, Bristol undergrundsscene |
Arbejdssted | Napoli, Cimetière du Père-Lachaise, West End, New York City, Washington D.C., Venedig, London |
Kendte værker | Exit through the gift shop, One Nation Under CCTV, Girl with Balloon, Slave Labour |
Genre | Skulpturkunst, Graffiti, Street art, kunst i det offentlige rum, social-artistik projekt |
Bevægelse | Samtidskunst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Independent Spirit Awards |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Banksys hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Banksy er en berømt pseudo-anonym graffiti-kunstner fra Storbritannien, hvis identitet stadig er ukendt. Man mener, at Banksy blev født i 1974 i Yate, tæt på Bristol.[1] [2] Banksy startede med at male graffiti sammen med Bristol-gruppen, Bristol DryBreadZ Crew, i starten af 1990’erne.[3] Banksy nævner selv i sin bog, Wall and Piece, at han blev fanget flere gange, da han havde svært ved at færdiggøre et ”værk” i tide, og at det var medvirkende til at Banksy foretog et skift af teknik til den nuværende karakteristiske stil. Banksys teknik er en kombination af graffiti-skrift og stencil, hvilket er inspireret af den franske graffiti-kunstner, Blek le Rat, som malede stencil-graffiti i Paris-området fra 1981.
Banksys værker er oftest politisk-satiriske, og de budskaber, som går igen, er primært samfundskritiske samt kritiske overfor krig og kapitalisme. Banksy er meget optaget af specifikke politiske emner i Storbritannien som; øget overvågning, politiets magt.
Banksys hidtil dyreste værk blev solgt på auktion den 27. april 2007 for £288,000 i London.[4] Banksy holder dog ikke selv auktioner, da han ser dem som udemokratiske og betegner dem som ”forherliget grådighed”.[5]