Back Beisfjord massacre English Masakr u Beisfjordu Serbo-Croatian Beisfjord massacre SIMPLE Масакр у Беисфјорду Serbian
| Beisfjord-massakren serbokroatisk: Masakr u Beisfjordu | |
|---|---|
 Mindesmærke i Beisfjord. Under den serbokroatiske tekst er en norsk indskrift. | |
| Land |  Norge |
| dødslejr | (tysk) Lager I Beisfjord i Narvik kommune, Nordland fylke, Norge Beisfjord fangelejr (norsk) Beisfjord fangeleir |
| massakre | Beisfjord-massakren 18. juli 1942 |
| Under ledelse af lejrkommandanten | SS-Obersturmbannführer Goecke,[1] der var underordnet Rigskommissæren for norske besiddelser, Josef Terboven. Terboven beordrede massakren. |
| Indsatte | jugoslaviske |
| Antal indsatte | 900 |
| Dræbte | 288 politiske fanger blev 18. juli 1942 henrettet |
| Memorial | |
| Mindesmærke | Mindesten |
| Kendte bøger | Mladjenović, Ljubo Beisfjordska tragedija (1988) Beisfjordtragedien (1989, 2013)[2] Nygaard, Paal Store drømmer og harde realiteter (2014) |
| Oversigtskort | |
  Beisfjord | |
Beisfjord-massakren i Norge fandt sted natten til 18. juli 1942 i Beisfjord i Norge. Beisfjord var en krigsfangelejr 12 km sydøst for Narvik oprettet af SS i juni 1942 for 900 jugoslaviske fanger. Beisfjord var den fangelejr i Norge, hvor flest jugoslaviske fanger døde: 748 af 900 på fire måneder.[3] 4.268 jugoslaviske fanger opholdt sig i Norge fra juni 1942 til 1945; omkring 2.400 blev dræbt eller døde af sygdom og underernæring. De fleste var taget til fange som partisaner eller sympatisører i Jugoslavien og afventede dødsstraf. I stedet for sendte SS dem til Norge for at arbejde i Trøndelag, Nordland og Finnmark i 25 lejre.[4] I den første periode, da SS havde ansvaret, døde 72 % af de jugoslaviske fanger. Da de blev overført til Wehrmacht og fik krigsfangestatus, sank dødsraten til 18 %.[5]
Ved massakren i juli 1942 blev 288 fanger dræbt i Lager I Beisfjord, som den tyske besættelsesmagt kaldte lejren. Den har været beskrevet som en udryddelseslejr;[6] [7] [8] den er også blevet kaldt "koncentrationslejr" og "serberlejr".[7][9][10]
Den tyske rigskommissær i Norge, Josef Terboven, beordrede massakren nogle dage tidligere.[11]
- ^ Titel: Beisfjordtragedien. Forfatter: Ljubo Mladjenović; oversat af Brit Bakker. Udgiver: Bokstav og Bilde. Udgivelsessted: Drammen. År: 2013. Sprog: (norsk). Noter: 1. udg.: Oslo : Grøndahl, 1989. Originaltitel: Beisfjordska tragedija. ID: ISBN 9788293206101. s. 223
- ^ Titel: Beisfjordtragedien. Forfatter: Ljubo Mladjenović; oversat af Brit Bakker. Udgiver: Bokstav og Bilde. Udgivelsessted: Drammen. År: 2013. Sprog: (norsk). Noter: 1. udg.: Oslo : Grøndahl, 1989. Originaltitel: Beisfjordska tragedija. ID: ISBN 9788293206101. s. 2
- ^ Beisfjord fangeleir – Store norske leksikon
- ^ "Norske leirer: Beisfjord ved Narvik, 1942-1945 - HL-senteret". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2016. Hentet 27. december 2016.
- ^ Måtte stanse brutale nordmenn – NRK Norge – Oversikt over nyheter fra ulike deler av landet
- ^ Knut Flovik Thoresen, Til Norge for å dø: serberfangene i nazistenes dødsleirer i Nord-Norge, basert på fangehistorien til Nikola Rokić, Oslo 2013 (norsk)
- ^ a b (norsk) side 20 "Dette til tross for at han ikke finner begrepet konsentrasjonsleirer helt dekkende. Allikevel mener han at leirene i Nord-Norge faller inn under denne kategorien. I alle fall i den perioden de norske fangevokterne arbeidet i leiren. Etter april 1943 tar Wehrmacht over fangene og leirene for SS, og forholdene i leirene forbedrer seg. Hvis man ser på dødstallene er det mulig å underbygge at serberleirene var utryddelsesleirer, ifølge Thoresen. Han støtter seg på tall fra Ljubo Mladjenović som skriver at 55,48 prosent av alle de jugoslaviske fangene i Norge døde under fangenskapet. Verst var det i de nordligste leirene hvor de norske fangevokterne jobbet, her overlevde bare 27 prosent av fangene i tiden SS hadde kontroll over leirene. Mladjenović delte leirene i Norge inn i tre grupper. Den første gruppen var utryddelsesleirer, altså de hvor SS hadde kommandoen og de norske fangevokterne arbeidet. Den andre gruppen var arbeidsleirer hvor det var strengt leirregime og påtvunget arbeid. Dette var leirene i Midt-Norge styrt av Wehrmacht og Todt. Den tredje gruppen er de leirene hvor det arbeidet tvangsarbeidere eller kontraktsarbeidere hvor leirregimet var mildt. Dette var leire under Todt hvor det blant annet var frie arbeidere som ønsket å bidra for tyskerne."
- ^ nordlys.no "I dommer etter Andre verdenskrig blir de nordnorske leirene beskrevet som «rene tilintetgjørelsesleirer» hvor de jugoslaviske krigsfangene ifølge boka «aldri skulle reise levende fra Nord-Norge»." (norsk)
- ^ Nils Christie, Fangevoktere i konsentrasjonsleire: en sosiologisk undersøkelse av norske fangevoktere i «serberleirene» i Nord-Norge i 1942‒43, Oslo 1972 (norsk)
- ^ (Webside ikke længere tilgængelig) Ole Magnus Rapp (17. september 2009), "Gransker nordmenns rolle i leirene", Aftenposten (norsk),
Alle hadde status som politiske fanger, og var arrestert for å ha motarbeidet Hitler-Tyskland.
(norsk) - ^ (Webside ikke længere tilgængelig) Ole Magnus Rapp (17. september 2009), "Gransker nordmenns rolle i leirene", Aftenposten (norsk),
Alle hadde status som politiske fanger, og var arrestert for å ha motarbeidet Hitler-Tyskland.
Hentet 1. oktober 2011. "Massakren skjedde etter direkte ordre fra Reichskommissar Josef Terboven, som besøkte Narvik noen dager tidligere." (norsk)