Benjamin-sagen omhandler anholdelsen af den dengang 18-årige Benjamin Christian Schou (18. november 1973 – 5. september 2008) nytårsnat 1992 på Rådhuspladsen i København.[1] I forbindelse med anholdelsen mistede Schou bevidstheden og blev hjerneskadet og erklæret 100% invalid. Resten af sit liv levede han på et plejehjem. I 1995 blev han tilkendt erstatning på 1,4 mio. kr.[2] Dengang var den tilkendte erstatning rekordstor.