Benvenuto Cellini | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Benvenuto Cellini 3. november 1500 Firenze, Den florentinske republik |
Død | 13. februar 1571 (70 år) Firenze, Storhertugdømmet Toscana |
Nationalitet | Italiensk |
Ægtefælle | Piera Parigi |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Accademia delle Arti del Disegno |
Elev af | Lucagnolo da Jesi, Michelangelo Brandini |
Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
Beskæftigelse | Billedhugger, bygningstegner, medaljør, kunsthistoriker, selvbiograf, guldsmed, sølvsmed, juvelér, forfatter, musiker |
Fagområde | Guldsmedekunst, skulpturkunst, smykkeforretning, guldsmed, selvbiografi med flere |
Arbejdssted | Pisa, Fontainebleau, Bologna, Firenze, Rom, Napoli, Siena, Lyon, Mantova, Venedig med flere |
Kendte værker | Frans I's saltkar, Kunsthistorisk Museum Wien, 1543 |
Genre | Religiøst maleri, mytologisk maleri |
Bevægelse | Manierisme |
Fængslet i | Engelsborg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Benvenuto Cellini (født 3. november 1500 i Firenze; død 13. februar 1571 samme sted) var en italiensk guldsmed, billedhugger, soldat og musiker, der også skrev en berømt selvbiografi (Vita, udgivet første gang i Napoli 1728[1]). Han var en af de vigtigste kunstnere i manierismen.
Cellini skulle efter faderens ønske have været musiker og kom også en tid i det pavelige kapel i Rom, hvilket skaffede ham bestillinger på guldsmedearbejde fra paven. Han foretrak dog guldsmedekunsten og uddannede sig i faget hos forskellige mestre i Firenze og andre steder. Han kom hurtigt efter det håndværksmæssige, sluttede venskab med forskellige unge kunstnere, men da han var noget stridbar, kom han til at føre en omflakkende og ofte dramatisk tilværelse, særlig skiftevis i sin fødeby og i Rom.