Beskydningen ved Mainila (fi: Mainilan laukaukset) var en militær episode, som fandt sted den 26. november 1939, hvorunder den sovjetiske Røde Hær indledte en artilleribeskydning af den russiske landsby Mainila, der ligger i nærheden af Beloostrov. Sovjet hævdede at beskydningen stammede fra Finland på den anden side af den nærliggende grænse og hævdede at have lidt tab i menneskeliv. På den måde fik man en propagandasejr og en casus belli som blev indledningen på Vinterkrigen fire dage senere.[1]