Bevidsthedsfilosofi

Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen. Det psykofysiske problem om sindets forbindelse til kroppen ses ofte som et nøgleproblem indenfor bevidsthedsfilosofien, selvom der også er andre problemer vedrørende sindets natur, som ikke omhandler den fysiske krop, såsom hvordan bevidsthed er muligt samt de forskellige mentale tilstandes natur.^[1][2][3]

Dualisme og monisme er de to store skoler, som forsøger at løse det psykofysiske problem. Dualisme kan spores tilbage til Platon,^[4] og Sankhya- og Yoga-skolerne i hinduistisk filosofi,^[5] men den blev mest præcist formuleret af René Descartes i det 17. århundrede.^[6] Substansdualister argumenterer for at sindet er en uafhængigt eksisterende substans, hvorimod egenskabsdualister fastholder at sindet er en gruppering af uafhængige egenskaber, som fremkommer og ikke kan reduceres til hjernen, men som ikke er en adskilt substans.^[7]

Monisme er den holdning at sind og krop ikke er ontologisk adskilte entiteter (uafhængige substanser). Dette syn blev første gang omtalt i vestlig filosofi af Parmenides i det 5. århundrede f.Kr. og blev senere fremstillet af 1600-tals rationalisten Baruch Spinoza.^[8] Fysikalister argumenterer for at kun de entiteter der postuleres af fysiske teorier eksisterer, og at mentale processer med tiden vil blive forklaret i form at disse entiteter efterhånden som fysisk teori fortsat udvikler sig. Fysikalister har en række forskellige meninger om muligheden for at reducere mentale egenskaber til fysiske egenskaber (og mange anvender kompatible former for egenskabsdualisme),^{[9][10][11][12][13][14]} og sådanne mentale egenskabers ontologiske status er stadig uklar.^[13][15][16] Idealister fastholder at sindet er alt hvad der eksisterer og at den eksterne verden enten selv er mental, eller en illusion skabt af sindet. Neutrale monister såsom Ernst Mach og William James mener at begivenheder i verden kan tænkes på som enten mentale (psykologiske) eller fysiske afhængigt af det netværk af forbindelser som de indgår i, og dobbelt-aspekt monister såsom Spinoza holder sig til at der er en slags anden, neutral substans og at både stof og sind er egenskaber af denne ukendte substans. De mest kendte monismer i det 20. og 21. århundrede har alle været variationer af fysikalisme; disse positioner omfatter behaviorisme, typeidentitet-teori, unormal monisme og funktionalisme.^[17]

De fleste moderne bevidsthedsfilosoffer er enten reduktive eller ikke-reduktive fysikalister, og fastholder på forskellig vis at sindet ikke er noget separat fra kroppen.^[17] Disse tilgange har været særligt indflydelsesrige indenfor videnskaberne, særligt indenfor felter som sociobiologi, datalogi, evolutionær psykologi og de forskellige neurovidenskaber.^{[18][19][20][21]} Andre filosoffer indtager dog ikke-fysikalistiske positioner, der udfordrer idéen om at sindet udelukkende er en fysisk konstruktion. Reduktive fysikalister postulerer at alle mentale tilstande og egenskaber med tiden vil kunne forklares af videnskabelige beskrivelser af fysiologiske processer og tilstande.^[22][23][24] Ikke-reduktive fysikalister indvender at selvom sindet ikke er en separat substans supervenerer mentale egenskaber på fysiske egenskaber, eller at de prædikater og ordforråd, der bruges i mentale beskrivelser og forklaringer er uundværlige, og ikke kan reduceres til den fysiske videnskabs sprog og lavere-niveaus forklaringer.^[25][26] Fortsat neurovidenskabeligt fremskridt har hjulpet med at afklare nogle af disse spørgsmål; men de er stadig i høj grad ubesvaret. Moderne bevidsthedsfilosoffer fortsætter med at spørge hvorden mentale tilstandes subjektive kvaliteter og intentionalitet kan forklares i naturalistiske begreber.^[27][28]

1. ^ Kim, J. (1995). Honderich, Ted (red.). Problems in the Philosophy of Mind. Oxford Companion to Philosophy. Oxford: Oxford University Press.
2. ^ Siegel, S.: The Contents of Visual Experience. New York: Oxford University Press. 2010
3. ^ Macpherson, F. & Haddock, A., editors, Disjunctivism: Perception, Action, Knowledge, Oxford: Oxford University Press, 2008.
4. ^ Plato (1995). E.A. Duke, W.F. Hicken, W.S.M. Nicoll, D.B. Robinson, J.C.G. Strachan (red.). Phaedo. Clarendon Press. ISBN 1-4065-4150-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
5. ^ Sri Swami Sivananda. "Sankhya:Hindu philosophy: The Sankhya".
6. ^ Descartes, René (1998). Afhandling om metoden. Hacket Publishing Company. ISBN 0-87220-421-9.
7. ^ Hart, W.D. (1996) "Dualism", in Samuel Guttenplan (org) A Companion to the Philosophy of Mind, Blackwell, Oxford, 265-7.
8. ^ Spinoza, Baruch (1670) Tractatus Theologico-Politicus.
9. ^ Schneider, Susan (2013). "Non-Reductive Physicalism and the Mind Problem1". Noûs. 47 (1): 135-153. doi:10.1111/j.1468-0068.2011.00847.x. ISSN 0029-4624.
10. ^ DePaul, Michael; Baltimore, Joseph A. (2013). "Type Physicalism and Causal Exclusion". Journal of Philosophical Research. 38: 405-418. doi:10.5840/jpr20133821. ISSN 1053-8364.
11. ^ S. C. Gibb; E. J. Lowe; R. D. Ingthorsson (21. marts 2013). Mental Causation and Ontology. OUP Oxford. s. 58. ISBN 978-0-19-165255-4.
12. ^ Demircioglu, Erhan (2011). "Supervenience And Reductive Physicalism". European Journal of Analytic Philosophy. 7 (1): 25-35.
13. ^ ^{a b} Francescotti, Robert. "Supervenience and Mind". The Internet Encyclopedia of Philosophy. ISSN 2161-0002. Hentet 2014-08-10.
14. ^ Gibb, Sophie (2010). "Closure Principles and the Laws of Conservation of Energy and Momentum". Dialectica. 64 (3): 363-384. doi:10.1111/j.1746-8361.2010.01237.x. ISSN 0012-2017. Se også Dempsey, L. P. (2012). "Consciousness, Supervenience, and Identity: Marras and Kim on the Efficacy of Conscious Experience". Dialogue. 51 (3): 373-395. Se også Baltimore, J. A. (2010). "Defending the piggyback principle against Shapiro and Sober's empirical approach". Dialectica. 175 (2): 151-168..
15. ^ McLaughlin, Brian; Bennett, Karen (2014). Edward N. Zalta (ed.) (red.). "Supervenience". The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Spring 2014 Edition). Hentet 2014-08-10. {{cite web}}: |editor= har et generisk navn (hjælp)
16. ^ Megill, Jason (2012). "A Defense of Emergence". Axiomathes. 23 (4): 597-615. doi:10.1007/s10516-012-9203-2. ISSN 1122-1151.
17. ^ ^{a b} Kim, J., "Mind–Body Problem", Oxford Companion to Philosophy. Ted Honderich (ed.). Oxford:Oxford University Press. 1995.
18. ^ Pinel, J. Psychobiology, (1990) Prentice Hall, Inc. ISBN 88-15-07174-1
19. ^ LeDoux, J. (2002) The Synaptic Self: How Our Brains Become Who We Are, New York:Viking Penguin. ISBN 88-7078-795-8
20. ^ Russell, S. and Norvig, P. Artificial Intelligence: A Modern Approach, New Jersey:Prentice Hall. ISBN 0-13-103805-2
21. ^ Dawkins, R. The Selfish Gene (1976) Oxford:Oxford University Press. ISBN
22. ^ Churchland, Patricia (1986). Neurophilosophy: Toward a Unified Science of the Mind–Brain. MIT Press. ISBN 0-262-03116-7.
23. ^ Churchland, Paul (1981). "Eliminative Materialism and the Propositional Attitudes". Journal of Philosophy. Journal of Philosophy, Inc. 78 (2): 67-90. doi:10.2307/2025900. JSTOR 2025900.
24. ^ Smart, J.J.C. (1956). "Sensations and Brain Processes". Philosophical Review.
25. ^ Donald Davidson (1980). Essays on Actions and Events. Oxford University Press. ISBN 0-19-924627-0.
26. ^ Putnam, Hilary (1967). "Psychological Predicates", in W. H. Capitan and D. D. Merrill, eds., Art, Mind and Religion (Pittsburgh: University of Pittsburgh Press.)
27. ^ Dennett, Daniel (1998). The intentional stance. Cambridge, Mass.: MIT Press. ISBN 0-262-54053-3.
28. ^ Searle, John (2001). Intentionality. A Paper on the Philosophy of Mind. Frankfurt a. M.: Nachdr. Suhrkamp. ISBN 3-518-28556-4.