Binding (skak)

Bindinger - diagram 1 a b c d e f g h 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 a b c d e f g h

Her er den sorte springer bundet, fordi det ville være ulovligt at flytte den. (Den sorte konge ville blive sat i skak af den hvide løber). Den hvide springer er også bundet, fordi flytning af den betyder, at dronningen kan slås af det sorte tårn.

I skak er en binding ifølge den klassiske definition etableret, når en truet brik ikke kan forlade den linje, række eller diagonal, ad hvilken den trues, uden at blotte en mere værdifuld brik. I en udvidet definition omfatter bindingen også en positionel binding, som optræder, når en brik er nødt til at gardere et vigtigt felt, fordi modstanderens besættelse af feltet ville være ubehagelig, specielt naturligvis hvis modstanderen kan sætte mat på det pågældende felt.

Bindingen er et taktisk element, hvis hensigt er at nedsætte bevægeligheden af modstanderens brikker, dels fordi de derved ikke kan deltage fuldt ud i angreb og forsvar, og dels fordi brikker med nedsat bevægelighed er mere sårbare og udsat for at blive erobret.

Det skal bemærkes, at en bundet brik stadig kan give skak til modstanderens konge og altså også sætte den mat, og de felter, den bundne brik teoretisk kan nå, er truede felter, som modstanderens konge ikke må betræde. I diagram 1 gælder det f.eks. de to felter d4 og f4.