Birmingham Senior Challenge Cup er en fodboldturnering for medlemsklubberne af Birmingham County Football Association. Første udgave af turneringen blev spillet i sæsonen 1875-76, hvor Tipton FC vandt finalen, og den er dermed en af de ældste stadig aktive fodboldturneringer.
Birmingham Senior Cup er en lokal pokalturnering, som gennem tiden har haft deltagelse af alle de store klubber i West Midlands: Aston Villa FC, Birmingham City FC, Coventry City FC, Stoke City FC, West Bromwich Albion FC, Walsall FC og Wolverhampton Wanderers FC. I moderne tid har der imidlertid været en tendes til at størstedelen af de store klubber har stillet med reserve- og/eller ungdomshold i turneringen, hvilket har givet de lavere rangerende klubber en chance for at triumfere. Områdets (og turneringens) mest succesrige hold, Aston Villa FC, har slet ikke deltaget i adskillige år.