Border Collie | |
---|---|
![]() | |
Dansk navn | Border Collie |
Hundetype | Hyrdehund |
Oprindelsesland/-område | Storbritannien |
Brugsegenskaber | fårehund, familiehund |
Forventet livslængde | 10-17 år |
Størrelse | mellemstor |
Højde | 46–56 cm |
Vægt | 13-22 kg |
Racen egner sig til | aktive, fåreavlere |
Gruppering | |
FCI | Gruppe 1, Sektion 1 |
AKC | Herding |
CKC | Group 7 (Herding) |
KC | Pastoral |
UKC | Herding Dog |
Hunderacer |
Border Collien er en af de mest intelligente hunderacer. Den er en mester inden for agility, og den er utrolig lærenem. Den kræver meget motion, så køberen skal være sikker på at ville bruge meget tid på at motionere og aktivere den.
Den er en hyrdehund, der stammer fra grænselandet (The Borders) mellem England og Skotland. Det er en mellemstor hund. Som en energisk arbejdshund kan den udvikle uvaner eller neurotisk adfærd, hvis den ikke får meget motion og bliver stimuleret dagligt. En Border Collie, der keder sig, kan udvikle talrige uvaner som at jage biler. Som hyrdehund, familiehund og agilityhund er den overordentlig populær, navnlig i Storbritannien, Irland og Australien. Den er meget loyal overfor sin flok, dvs. sin familie.