Bornholmsgade

Bornholmsgade.

Bornholmsgade er en gade i Indre By i København, der går fra Esplanaden til Hammerensgade. Den blev opkaldt efter øen Bornholm i 1907.[1]

Gaden er en af fire gader med bornholmske navne i et lille kvarter mellem Esplanaden, Grønningen og Store Kongensgade. Hvor kvarteret ligger nu, anlagdes i 1789 Husarkasernen, idet selve kasernebygningen lå omtrent, hvor Bornholmsgade nu ligger. I 1898 erstattedes kasernen af en nyØsterbro, og de gamle bygninger blev revet ned i 1902. Desuden blev Grønningen flyttet et stykke mod nordøst til sin nuværende placering. Det var planen at opføre etageejendomme med store lejligheder i området. Imidlertid havde man ramt en tid med overproduktion af boliger, så det kom til at tage over tre årtier at få hele kvarteret bebygget.

  1. ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 39. ISBN 87-00-35610-7

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne