Brisbane Lufthavn | |||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() | |||||||||||||||
Generel information | |||||||||||||||
IATA | BNE | ||||||||||||||
ICAO | YBBN | ||||||||||||||
Type | Offentlig | ||||||||||||||
Drives af | Brisbane Airport Corporation Pty Limited | ||||||||||||||
By | Brisbane, Queensland | ||||||||||||||
Højde i moh. | 4 m (13 fod) | ||||||||||||||
Koordinater | 27°23′00″S 153°07′05″Ø / 27.38333°S 153.11806°Ø | ||||||||||||||
Webside | www.bne.com.au | ||||||||||||||
Landingsbaner | |||||||||||||||
|
Brisbane Lufthavn er en international lufthavn og den eneste, som betjener Australiens tredjestørste by, Brisbane. Lufthavnen er også den tredjetravleste i Australien efter lufthavnene i Sydney og Melbourne. Den ligger i en forstad til Brisbane med samme navn som lufthavnen.[1] Den er hovedlufthavn for Virgin Blue og for Australiens nyligt oprettede internationale flyselskab V Australia og den er sekundær hovedlufthavn for både Qantas og dettes lavprisselskab, Jetstar. Ruten mellem Brisbane og Sydney lufthavne er verdens 11. travleste rute og nummer syv i regionen Asien-Stillehavet.[2]
Lufthavnen har terminaler for udenrigs- og indenrigsflyvning, en fragtterminal og to start- og landingsbaner. Motorvejen Gateway Motorway forbinder Brisbane Lufthavn med Brisbanes industri- og forretningsområde, og der er togforbindelse til den med linjen Airtrain, som er forbundet med forstadstogene Citytrain. En ny motorvej, Airport Link planlægges mellem industridistriktet og lufthavnen.
Brisbane Lufthavn fik IATAs Eagle Award i 2005 som den anden af de to australske lufthavne, der har modtaget denne udmærkelse.[3] I juli 2007 vandt den afstemningen om den bedste lufthavn i regionen Asien-Stillehavet i Skytrax World Airport Awards 2008.[4]